MapInfo Nordic & Baltic Users Group

Opfølgning på brugermødet i Roskilde

  • 1.  Opfølgning på brugermødet i Roskilde

    Posted 12-06-2019 05:11
    Edited by Peter Horsbøll Møller 12-06-2019 05:40
    Tak til jer der kiggede forbi Vikingeskibsmuseet i Roskilde til vores brugermøde i MapInfo Brugergruppen. Og en særlig tak til Mikkel​ og Vikingeskibsmuseet for at lægge lokaler til og til @Anders Haraldsson og @Niels Lundbye-Christensen for deres indlæg.

    Efter en kort introduktionsrunde, fortalte Anders Haraldsson, SOKIGO, om deres nye AddSpatial Analyst-løsning målrettet mod det kommunale marked. Pt. er de i færd med implementere løsningen hos fire kommuner i Sverige, b.la. Falkenberg. AddSpatial Analyst er bygget på Spectrum Spatial fra Pitney Bowes og gør det nemt at integrere data fra MapInfo Pro med en server og WebGIS-løsning.

    Niels Lundbye-Christensen, Jammerbugt Kommune, fortalte, om hvordan de havde brugt MapInfo Pro Advanced til at udvælge mulige helikopterlandingspladser, Med et lille ekstra-værktøj udviklet af Geograf kunne de nemt placere indflyvningsområder og se om de koliderede med objekter i den digitale højdemodel fra SDFE.

    Niels har delt sin præsentation i form af denne video:


    Efter lidt kaffe og kage fortalte jeg kort om MapInfo Pro og databaser. Jeg gennemgik de forskellige databasetyper og hvordan disse kan anvendes fra MapInfo Pro. Jeg henviste også til en præsentation om database, som jeg lavede tilbage i 2013. De fleste af elementerne fra denne er fortsat relevante i dag. Der er dog en række af dialogboksene, der er blevet opdateret efterfølgende i MapInfo Pro.

    Efterfølgende var der en diskussion om hvilken databasetype, vi ville anbefale til Vikingeskibsmuseet. De havde et ønske om at lave en inddatering af data via en "form" i Access og samtidig være i stand til at håndtere de geografiske data i MapInfo Pro. Vi endte med at anbefale Microsoft SQL Server, evt. i Express udgave. Med MS Access kan man tilgå denne og lave en inddateringsform og samtidig tillade den at man gemmer de geografiske data direkte i databasen. Man kan også anvende MS Access sammen med MapInfo Pro direkte og lade MapInfo Pro gemme de geografiske data i en MAP-fil tilknyttet MS Access.

    Tilsidst gennemgik jeg nogle af nyhederne i MapInfo Pro v2019. Jeg brugte tildels den vedhæftede præsentation men viste også en række eksempler direkte i MapInfo Pro.

    Jeg fik under mødes et spørgsmål omkring, hvilke websider jeg mener man bør følge med i angående MapInfo Pro. Jeg vil i den forbindelse anbefale følgende:
    • Det globale MapInfo Community, hvor diskussionerne foregår på engelsk. Tilmeld jer gruppen og abonner på daglige opdateringer 
    • Den danske MapInfo Brugergruppe. Tilmeld jer gruppen og abonner på daglige opdateringer
    • Vores Ide Portal hvor I kan foreslå forbedringer og stemme på andre forslag. Som jeg viste i præsentationen har vi taget udgangspunkt i forslagene her til forbedringer omkring forespørgsler
    • MapInfo YouTube-kanalen med videoer om nyheder og specifikke funktioner i MapInfo Pro
    Hvis I ønsker at følge lidt med i hvad der sker på MapInfo-fronten, kan jeg også anbefale vores MapInfo Lab, hvor vi viser og søger tilbagemeldinger på de nye MapInfo Pro-versioner. Siden er blevet flittigt brugt i forbindelse med udvikling af MapInfo Pro v2019. Hvis I ønsker at deltage i denne del, så kontakt mig efter at I har oprettet jer som bruger på vores Community.

    Har I andre sider, som I ofte bruger relateret til MapInfo Pro, så del dem gerne som kommentarer.

    Har I forslag til indlæg, ønsker I at holde et indlæg eller har I lyst til at lægge lokaler til næste brugergruppemøde, så kontakt mig gerne.

    I kan finde præsentationer fra indlæggende vedhæftet nedenfor.

    ------------------------------
    Peter Horsbøll Møller
    Distinguished Engineer
    Pitney Bowes Software & Data
    ------------------------------

    Attachment(s)